Undervisning i hjælpemidler

Min blindhed er ikke en begrænsning. Den er min ekspertise. Jeg ved, hvordan hjælpemidlerne virker, hvor det går galt, og hvad der skal til, for at teknologien bliver en hjælp. Det underviser jeg i, for organisationer og for den enkelte.

For hvem: kommuner, arbejdsgivere, jobcentre, privatpersoner og pårørende.

Hvor: hos jer, hos mig i Odense eller online.

Leverance: plan, undervisning, materialer og opfølgning.

Sprog: dansk og engelsk.

Edis står ved et stort vindue med græsplæne udenfor og bruger sin iPhone. Han holder telefonen op i den ene hånd, rører skærmen med en finger og smiler. I den anden hånd holder han sin hvide stok.

Det får I

  1. En plan med antal sessioner og indhold, tilpasset behovet og udstyret.

  2. Undervisning i de hjælpemidler, der passer til behovet, af en, der bruger dem selv.

  3. Materialer, I kan bruge bagefter, så det lærte holder.

  4. Opfølgning, til det virker i hverdagen.

  5. Hjælp til ansøgning om bevilling, legater og støttemuligheder, når det er relevant.

Hjælpemidler, jeg underviser i

  • JAWS
  • NVDA
  • ZoomText
  • Windows Oplæser
  • VoiceOver
  • TalkBack
  • iPhone og iPad
  • Android
  • Braille-udstyr
  • Talende ure
  • GPS og navigationsapps

Professionelt medlem af IAAP International Association of Accessibility Professionals Medlem siden september 2026 Se medlemskabet på Credly (åbner i nyt vindue)

Certificeret i JAWS og ZoomText hos Vispero og NVDA Expert hos NV Access, alle bestået i 2026.

Jeg underviser i de hjælpemidler, jeg selv bruger hver dag.

Ingen teori fra bøgerne. Teknikkerne er dem, der virker mandag morgen, og vi arbejder, til det sidder.


For organisationer og kommuner

  • Kurser for fagpersoner. Socialrådgivere, IT-medarbejdere, lærere og jobkonsulenter lærer, hvad hjælpemidlerne kan, og hvordan de støtter borgere og elever rigtigt.
  • Rådgivning om valg af hjælpemidler. Hvilket kompenserende hjælpemiddel passer til det konkrete behov? Jeg rådgiver og deltager i afprøvninger.
  • Kommunale pakker. Undervisning af personale og træning af borgere i én aftale.

For privatpersoner og pårørende

  • Hjælpemiddelundervisning. Skærmlæsere og forstørrelse (JAWS, NVDA, ZoomText, VoiceOver, TalkBack, Windows Oplæser), smartphones og tablets, braille-udstyr, talende ure, GPS og navigationsapps. Vi arbejder, til det sidder.
  • Personlig IT-support. Tilpassede opsætninger og arbejdsgange, der passer til dig, og hjælp til at vælge de værktøjer, der giver mest selvstændighed.
  • Hjælp til ansøgninger. Mangler du bevilling til hjælpemidler eller undervisning? Jeg guider dig gennem ansøgningen og hjælper med at finde legater og støttemuligheder.
  • Undervisning af pårørende. Familie og hjælpere lærer, hvad teknologien kan, og hvordan de bedst støtter.
Edis i solbriller står smilende ved en glasmontre fuld af hjælpemidler: telefoner med store taster, tastaturer og tastaturmærker med store bogstaver, fjernbetjeninger, knoglelednings-hovedtelefoner og et Sunu Band.

Sådan foregår det

  1. Afklaringssamtale om behovet, udstyret og målet.

  2. Plan med antal sessioner og indhold.

  3. Undervisning, med materialer I kan bruge bagefter.

  4. Opfølgning, til det virker i hverdagen.


Spørgsmål og svar

Hvor foregår undervisningen?

Hos jer, hos mig i Odense eller online. Det, der passer bedst til udstyret og til den, der skal lære.

Skal man kunne noget i forvejen?

Nej. Vi starter, hvor du er, og arbejder, til det sidder. Nogle har brug for én session, andre for fem.

Kan kommunen betale?

Ofte, ja. Jeg hjælper med ansøgningen om bevilling og med at finde legater og støttemuligheder, når det er relevant.


Kunder og cases

  • Hanne Rudbeck, Svendborg, 2026

    Opgave
    Kommunikationscenter Sydfyn har borgere med synshandicap, der skal lære at bruge deres IKT-hjælpemidler. Jeg underviser borgerne i deres eget hjem, i samarbejde med kommunens synskonsulenter, fx i VoiceOver på iPhone og lydbøger fra Nota.

    Vi har et rigtig godt samarbejde med Edis i forbindelse med IKT-sager. Vi sætter stor pris på Edis' engagement, faglighed og evne til at møde den enkelte borger på en respektfuld og anerkendende måde. Han er en værdifuld samarbejdspartner, som vi har stor tillid til. Vi oplever altid, at vores borgere er i trygge hænder hos ham, og de beskriver ham som både inspirerende og motiverende i undervisningen.

    Hanne Rudbeck, synskonsulent og ergoterapeut, Kommunikationscenter Sydfyn.

  • Magnus Bollerup-Jensen

    Privat elev, 2021-2026

    Opgave
    Magnus er født blind og autist. Jeg har undervist ham siden 2021: 10-fingersystem på tastaturet, computer og punktdisplay, og VoiceOver på iPad og iPhone. Vi deler interessen for musik, så GarageBand kom også med. Undervisningen følger en fast plan, så der er struktur og forudsigelighed.

    Jeg er født blind og har haft stor glæde af at blive undervist af Edis, der har stor forståelse for, hvordan man som blind skal lære at navigere på f.eks. et tastatur. Edis lærte mig 10-fingersystem og underviste mig i brug af min computer og punktdisplay og VoiceOver på min iPad og iPhone. Jeg er autist og har haft stor glæde af den forståelse, Edis har i forhold til nødvendig struktur og forudsigelighed.

    Magnus Bollerup-Jensen.

Se alle cases

Ring, hvis det er nemmest. Ellers skriv, så ringer jeg.

Book en gratis afklaringssamtale