WCAG-test og webtilgængelighed

Jeres hjemmeside, app og dokumenter skal virke for blinde og svagsynede: for dem, der bruger skærmlæser, forstørrelse eller kun tastatur. Jeg har brugt skærmlæser hver dag i over 20 år. Jeg tester og rådgiver, så jeres digitale løsninger holder i praksis, ikke kun på papiret.

EA Accessibility Scanner

Hvor tilgængelige er jeres website og dokumenter?

Her kan I tjekke jeres website eller et PDF-dokument, gratis. Et website tjekkes på fem sider efter WCAG 2.2, et PDF-dokument efter PDF/UA. Vælg, hvad I vil tjekke, og se resultatet med det samme. Den fulde rapport kommer som PDF.

Start tjekket
Hvad vil I tjekke?

Fx www.eksempel.dk. Tjekket starter fra den adresse, I skriver.

Højst 25 MB. Filen slettes, så snart tjekket er færdigt.

Formularen er beskyttet mod spam af Cloudflare Turnstile, uden cookies. Cloudflares privatlivspolitik for Turnstile.

Vil I hellere have en manuel test? Book en gratis afklaringssamtale.

For hvem: kommuner og offentlige institutioner, virksomheder med krav om WCAG 2.2 AA, bureauer og udviklere.

Leverance: rapport, gennemgang, gentest og erklæring.

Sprog: dansk og engelsk.

Relateret case: National Apartment Association, USA. Skærmlæsertest af et interaktivt kort, rapport med fund og anbefalinger til leverandøren.

Edis set skråt bagfra ved et hvidt bord i lyst sollys. Han skriver på en sort bærbar med begge hænder på tastaturet. Ved siden af ligger hans telefon og en sammenfoldet hvid stok.

Det får I

  1. En rapport, I kan handle på. Hver fejl med WCAG-kriterium, hvor den er, hvad den betyder for brugeren, og hvordan den rettes. Sorteret efter alvor.

  2. En gennemgang med jeres udviklere, så rettelserne bliver rigtige første gang.

  3. Gentest, når I har rettet.

  4. En erklæring, I kan offentliggøre, om hvad der er testet, hvordan, og hvad der blev fundet.

  5. Rådgivning om krav og lovgivning for netop jer, og hvad I skal gøre først.

Værktøjer og standarder

  • JAWS
  • NVDA
  • ZoomText
  • VoiceOver
  • TalkBack
  • Windows Oplæser
  • Tastatur uden mus
  • Zoom 400 %
  • WCAG 2.2 AA
  • EN 301 549
  • PDF og Word

Professionelt medlem af IAAP International Association of Accessibility Professionals Medlem siden september 2026 Se medlemskabet på Credly (åbner i nyt vindue)

Certificeret i JAWS og ZoomText hos Vispero og NVDA Expert hos NV Access, alle bestået i 2026.

Jeg har brugt skærmlæser hver dag i over 20 år.

Det, automatiske værktøjer ikke finder, finder jeg, fordi jeg bruger jeres side, som jeres brugere gør.


WCAG-test

Automatiske værktøjer finder ikke alle fejl. De finder nogle, men resten finder man kun ved at bruge siden, som en rigtig bruger gør. Jeg gør begge dele.

  • Manuel test med rigtige hjælpemidler. JAWS og NVDA på Windows, VoiceOver på Mac og iPhone, TalkBack på Android. Tastatur uden mus. Zoom til 400 procent og ZoomText.
  • Automatisk scanning af alle sider som supplement.
  • En rapport, I kan handle på. Hver fejl med WCAG-kriterium, hvor den er, hvad den betyder for brugeren, og hvordan den rettes. Sorteret efter alvor.
  • Gennemgang med jeres udviklere, så rettelserne bliver rigtige første gang.
  • Gentest, når I har rettet, og en erklæring fra mig om, hvad der er testet, hvordan, og hvad der blev fundet. Den kan I offentliggøre.

Rådgivning og dokumenter

  • Krav og lovgivning. Hvad WCAG 2.2, EN 301 549, webtilgængelighedsloven og tilgængelighedsloven for produkter og tjenester betyder for netop jer, og hvad I skal gøre først.
  • PDF og dokumenter. Jeg gør jeres PDF-filer, Word-skabeloner og formularer tilgængelige, så de kan læses med skærmlæser.
  • Usability-test med mig som blind bruger. Ærlig feedback fra en, der bruger teknologien hver dag.
  • Med fra start. Jeg deltager i design og udvikling, så tilgængelighed bygges ind i stedet for at blive rettet bagefter.

Sådan foregår det

  1. Afklaringssamtale. Vi taler om, hvad der skal testes, hvem brugerne er, og hvad I skal bruge resultatet til.

  2. Arbejdet. Test eller rådgivning, som aftalt.

  3. Rapport og gennemgang. I får resultatet og et møde, hvor vi går det igennem.

  4. Rettelser og gentest. I retter, jeg tester igen, og I får erklæringen.


Spørgsmål og svar

Skal I have adgang til vores kode?

Nej. Jeg tester som en bruger, med adressen på siden eller adgang til appen. Gennemgangen med jeres udviklere sker med rapporten i hånden.

Tester du efter WCAG 2.1 eller 2.2?

Jeg tester efter WCAG 2.2 på niveau AA. Alle kriterier fra 2.1 er med, så I er dækket, uanset hvilken version jeres krav henviser til.

Må vi offentliggøre erklæringen?

Ja. Den beskriver, hvad der er testet, hvordan, og hvad der blev fundet, og den er skrevet, så I kan lægge den på jeres side.


Kunder og cases

  • Christina Welling, Kristian Gren, Middelfart, 2026

    Opgave
    Som kunde kunne jeg ikke logge på netbanken fra bankens hjemmeside med skærmlæser. Jeg skrev til banken, og det blev til et møde og et tilbud på en tilgængelighedstest af hele hjemmesiden. Jeg gennemgik midspar.dk med skærmlæser og tastatur mod WCAG.

    Han fandt ting, som vores værktøjer ikke havde fanget. En god påmindelse om, at værktøjer og data kan bringe os langt, men de kan ikke altid erstatte de mennesker, der rent faktisk bruger det, vi bygger.

    Christina Welling, digital marketingansvarlig, Middelfart Sparekasse.

  • James Betterson, Arlington, USA, 2024

    Opgave
    Organisationens Government Affairs-team havde købt et nyt interaktivt kort som ArcGIS-dashboard og skulle vide, om det levede op til deres tilgængelighedskrav. Jeg gennemgik kortet med skærmlæser og testede kontrast, alternativtekster og tastaturbetjening.

    Edis gjorde et fremragende stykke arbejde med rapporten til vores team. Vi ser frem til at arbejde sammen med ham igen.

    James Betterson, National Apartment Association, oversat fra engelsk.

  • James Betterson, Arlington, USA, 2023

    Opgave
    En tabel fra organisationens website skulle blive til en tilgængelig PDF. Jeg genopbyggede tabellen i Word og taggede den i Adobe Acrobat med læserækkefølge, overskriftsceller og alternativtekst, så skærmlæserbrugere kan læse den celle for celle.

    Edis gjorde et fremragende stykke arbejde med at gøre vores PDF tilgængelig, og vi glæder os til snart at arbejde sammen med ham igen!

    James Betterson, National Apartment Association, oversat fra engelsk.

  • Matthew Lavoie, Winnipeg, Canada, 2023

    Opgave
    Ekspertinterview som input til udviklingen af et nyt hjælpemiddel til mennesker med nedsat mobilitet. Teamet ville høre, hvordan hjælpemidler bruges i praksis, og hvor de fejler.

    Edis' gennemtænkte feedback og skarpe indsigt var afgørende for, at vi kunne skærpe vores produkt. Hans evne til at formulere idéer klart og give velovervejet feedback vidnede om hans ekspertise og engagement inden for hjælpemidler. Jeg kan varmt anbefale ham til alle, der søger en professionel med både ekspertise og hjerte for arbejde, der gør en forskel.

    Matthew Lavoie, Amiron Ventures, oversat fra engelsk.

Se alle cases

Send mig adressen på jeres site eller app, så vender jeg tilbage med et bud på, hvad der skal til.

Book en gratis afklaringssamtale