Edis sidder og smiler på en træstol i et hvidt studie, iført mørkeblå jakke, stribet trøje og lyse jeans, med hænderne foldet.

Jeg er blind, og jeg leverer WCAG-test, taktilt 3D-design, undervisning og AI-løsninger.

Alt testet i praksis, af en der selv er afhængig af, at teknologien virker.

Professionelt medlem af IAAP International Association of Accessibility Professionals Medlem siden september 2026 Se medlemskabet på Credly (åbner i nyt vindue)

EA Accessibility Scanner

Hvor tilgængelige er jeres website og dokumenter?

Her kan I tjekke jeres website eller et PDF-dokument, gratis. Et website tjekkes på fem sider efter WCAG 2.2, et PDF-dokument efter PDF/UA. Vælg, hvad I vil tjekke, og se resultatet med det samme. Den fulde rapport kommer som PDF.

Start tjekket
Hvad vil I tjekke?

Fx www.eksempel.dk. Tjekket starter fra den adresse, I skriver.

Højst 25 MB. Filen slettes, så snart tjekket er færdigt.

Formularen er beskyttet mod spam af Cloudflare Turnstile, uden cookies. Cloudflares privatlivspolitik for Turnstile.

Vil I hellere have en manuel test? Book en gratis afklaringssamtale.

Et automatisk tjek finder nogle af fejlene, men ikke dem alle. Resten finder jeg med skærmlæser og tastatur, på websitet og i dokumenterne.


Ydelser

Alt er testet i praksis, med de hjælpemidler, blinde og svagsynede selv bruger.

  1. WCAG-test og webtilgængelighed

    WCAG-test med rigtige skærmlæsere, rådgivning om krav og tilgængelige dokumenter.

  2. Taktilt 3D-design

    Evakueringsplaner, kort, museumsgenstande og modeller, som kan opleves med hænderne.

  3. Undervisning i hjælpemidler

    Skærmlæsere, smartphones, braille og GPS for medarbejdere, borgere og privatpersoner, og kurser for fagpersoner.

  4. AI-udvikling, værktøjer og workshops

    Jeg er ikke softwareudvikler, men jeg kender Python, JavaScript, HTML og CSS, sikkerhed og privatliv godt nok til at bygge, teste og udgive apps, programmer og hjemmesider forsvarligt. Jeg beskriver, AI bygger, og jeg tester, til det virker. Det lærer jeg fra mig, og jeg bygger for jer.

Har I noget, der skal virke, for blinde brugere eller med AI? Lad os tale om, hvad der skal til. Første samtale er gratis.

Book en gratis afklaringssamtale

Foredrag

Gruset knaser under mine fødder, mens jeg tager de første skridt på Camino Francés. 800 kilometer. Alene. Blind. Foredraget handler ikke om min blindhed. Det handler om, hvad der sker, når man tør bede om hjælp.

En forrygende foredragsholder, som tryllebinder, griber, rører, løfter og beriger sine tilhørere.

Andreas Sylvest Wille, sognepræst, Store Magleby Kirke.

Book foredraget

Medvirkende i DR1-serien Eventyr i blinde, 2026. DR


Cases

  • Christina Welling, Kristian Gren, Middelfart, 2026

    Opgave
    Som kunde kunne jeg ikke logge på netbanken fra bankens hjemmeside med skærmlæser. Jeg skrev til banken, og det blev til et møde og et tilbud på en tilgængelighedstest af hele hjemmesiden. Jeg gennemgik midspar.dk med skærmlæser og tastatur mod WCAG.

    Han fandt ting, som vores værktøjer ikke havde fanget. En god påmindelse om, at værktøjer og data kan bringe os langt, men de kan ikke altid erstatte de mennesker, der rent faktisk bruger det, vi bygger.

    Christina Welling, digital marketingansvarlig, Middelfart Sparekasse.

  • James Betterson, Arlington, USA, 2024

    Opgave
    Organisationens Government Affairs-team havde købt et nyt interaktivt kort som ArcGIS-dashboard og skulle vide, om det levede op til deres tilgængelighedskrav. Jeg gennemgik kortet med skærmlæser og testede kontrast, alternativtekster og tastaturbetjening.

    Edis gjorde et fremragende stykke arbejde med rapporten til vores team. Vi ser frem til at arbejde sammen med ham igen.

    James Betterson, National Apartment Association, oversat fra engelsk.

  • James Betterson, Arlington, USA, 2023

    Opgave
    En tabel fra organisationens website skulle blive til en tilgængelig PDF. Jeg genopbyggede tabellen i Word og taggede den i Adobe Acrobat med læserækkefølge, overskriftsceller og alternativtekst, så skærmlæserbrugere kan læse den celle for celle.

    Edis gjorde et fremragende stykke arbejde med at gøre vores PDF tilgængelig, og vi glæder os til snart at arbejde sammen med ham igen!

    James Betterson, National Apartment Association, oversat fra engelsk.

  • Matthew Lavoie, Winnipeg, Canada, 2023

    Opgave
    Ekspertinterview som input til udviklingen af et nyt hjælpemiddel til mennesker med nedsat mobilitet. Teamet ville høre, hvordan hjælpemidler bruges i praksis, og hvor de fejler.

    Edis' gennemtænkte feedback og skarpe indsigt var afgørende for, at vi kunne skærpe vores produkt. Hans evne til at formulere idéer klart og give velovervejet feedback vidnede om hans ekspertise og engagement inden for hjælpemidler. Jeg kan varmt anbefale ham til alle, der søger en professionel med både ekspertise og hjerte for arbejde, der gør en forskel.

    Matthew Lavoie, Amiron Ventures, oversat fra engelsk.

  • Thomas Sonne Jensen, Fuglsangcentret, Fredericia, 2025

    Opgave
    Weekendarrangementet Syn på sagen samler børn og unge med synshandicap og deres familier. Jeg stod for en 3D-print-workshop, hvor børnene fik taktile modeller i hænderne og så, hvordan en print bliver til, og hvor forældrene fik svar på, hvad taktile hjælpemidler kan i hverdagen. Året før holdt jeg Camino-foredraget for samme forening.

    Det var i den grad en succes. Ungerne var vilde med 3D-print. Særligt Mads har sat en 3D-printer på sin ønskeseddel, og et par af forældrene efterspurgte endnu mere tid og fokus på området.

    Thomas Sonne Jensen, formand, LFBS.

  • Hanne Rudbeck, Svendborg, 2026

    Opgave
    Kommunikationscenter Sydfyn har borgere med synshandicap, der skal lære at bruge deres IKT-hjælpemidler. Jeg underviser borgerne i deres eget hjem, i samarbejde med kommunens synskonsulenter, fx i VoiceOver på iPhone og lydbøger fra Nota.

    Vi har et rigtig godt samarbejde med Edis i forbindelse med IKT-sager. Vi sætter stor pris på Edis' engagement, faglighed og evne til at møde den enkelte borger på en respektfuld og anerkendende måde. Han er en værdifuld samarbejdspartner, som vi har stor tillid til. Vi oplever altid, at vores borgere er i trygge hænder hos ham, og de beskriver ham som både inspirerende og motiverende i undervisningen.

    Hanne Rudbeck, synskonsulent og ergoterapeut, Kommunikationscenter Sydfyn.

  • Magnus Bollerup-Jensen

    Privat elev, 2021-2026

    Opgave
    Magnus er født blind og autist. Jeg har undervist ham siden 2021: 10-fingersystem på tastaturet, computer og punktdisplay, og VoiceOver på iPad og iPhone. Vi deler interessen for musik, så GarageBand kom også med. Undervisningen følger en fast plan, så der er struktur og forudsigelighed.

    Jeg er født blind og har haft stor glæde af at blive undervist af Edis, der har stor forståelse for, hvordan man som blind skal lære at navigere på f.eks. et tastatur. Edis lærte mig 10-fingersystem og underviste mig i brug af min computer og punktdisplay og VoiceOver på min iPad og iPhone. Jeg er autist og har haft stor glæde af den forståelse, Edis har i forhold til nødvendig struktur og forudsigelighed.

    Magnus Bollerup-Jensen.

  • Ann-Sofie Martlev Apel, Give, Jylland, 2026

    Opgave
    Ann-Sofie er blind og selvstændig med dyretelepati, intuitiv vejledning og foredrag. Hendes bookingsystem, Terapeutbooking, kan ikke bruges med skærmlæser. Jeg byggede et tilgængeligt program oven på systemets API, hvor hun styrer kalender og klienter ved at skrive på almindeligt dansk: hvilke aftaler hun har i denne uge, flyt en tid, send en påmindelse. En AI-assistent tolker kommandoen, og svaret kommer struktureret tilbage, klar til skærmlæseren.

    Jeg har leget med dit helt igennem fantastiske program. Det her kommer virkelig til at skabe en forandring i min hverdag. Det bliver så meget nemmere. Tak for en vidunderlig dag. Jeg synes, det er fantastisk at samarbejde med dig, og jeg håber på ingen måde, at det bliver sidste gang.

    Ann-Sofie Martlev Apel, Det Indre Blik.

Se alle cases

Første samtale er gratis og varer, så længe det tager at forstå, hvad I har brug for.

Book en gratis afklaringssamtale